Alliancelab Kerteminde Kommune: Bæredygtige resultater – øget konkurrencekraft og mindre klimaaftryk
I tæt samarbejde med Kerteminde Erhverv & Turisme har vi i Afkobling 2030 udviklet et skræddersyet labforløb for lokale virksomheder. Formålet er enkelt: at styrke innovations- og konkurrencekraften, samtidig med at CO₂-udledning og klimaaftryk reduceres.
Labbet giver virksomhederne mulighed for at opbygge relationer og netværk gennem workshops, partnerskaber og samarbejder, der fremmer lokal udvikling og cirkulære løsninger. Vi arbejder blandt andet med:
- Klimabelastning og ressourceforbrug
- Optimering af værdikæden, transport og logistik
- Energieffektivisering, affaldsløsninger og digitaliseringskompetencer
Nye samarbejder skaber større effekt
For at reducere klimaaftrykket hos danske produktionsvirksomheder kræves nye samarbejder og alliancer. Derfor er labbet bygget op omkring cirkulære og ressourceoptimerende partnerskaber, hvor virksomheder deler erfaringer, data og udfordringer. På den måde kan vi arbejde målrettet med de områder, der reducerer miljøpåvirkningen i scope 1, 2 og 3.
Praktisk information
Opstart: 22. jan. 2026
Varighed: 6 workshops fordelt over 6–12 måneder
Sted: Alle aktiviteter finder sted i Kerteminde Kommune
Pris: Det koster ikke noget at være med – kun jeres egen tid og indsats
Vil I høre mere om labbet, herunder dets opbygning, og hvad der forventes af jer? Kontakt os direkte eller download labfolderen her.
